Camp 2012: PRESSEMEDDELELSEOpdateret d. 06-07-2012
Frederiksberg Handicap-Idræt (FHI) afholder 8.-15. juli årets store internationale RaceRunning arrangement for handicappede på Frederiksberg Stadion Det drejer sig om RaceRunners Camp & Cup, som afholdes for 16. gang. RaceRunning er en atletikdisciplin for handicappede, hvor man løber med en løbecykel. Deltagere fra 8 lande har meldt deres ankomst til campen, der vil bestå af træning, sociale arrangementer, sjove oplevelser og en stor international konkurrence. Flere discipliner Ved konkurrencestævnet dystes der i løbedisciplinerne fra 100 m – 5000 m, så der vil blive fuld fart over feltet. Stævnet vil finde sted lørdag d. 14. juli på Frederiksberg Stadion, Sønderjyllands Allé 6, hvor 1. viceborgmester, Margit Ørsted, kl. 9.30 åbner RaceRunners Cup 2012. Ved stævnet vil der være mulighed for at tale med arrangører og deltagere, og der vil være rig mulighed for at tage billeder af konkurrencen. Sted Frederiksberg Stadion Sønderjyllands Allé 4 2000 Frederiksberg Fakta om Frederiksberg Handicap-Idræt (FHI) – www.fhi.dk FHI er en idrætsklub for fysisk handicappede. Aktuelt tilbydes der 2 idrætsgrene - atletik og kørestolsrugby. Klubben, der blev stiftet i 1993, blev lavet som et tilbud for handicappede, som ville dyrke atletik på Frederiksberg. FHI´s hjemsted er Frederiksberg Stadion og Tre Falke Hallen på Sønderjyllands Allé. Atletikken holder til på stadion og kørestolsrugby i Tre Falke Hallen, hvor der er gode og handicapvenlige omklædnings- og badefaciliteter. Alle, der har lyst til at dyrke atletik eller spille kørestolsrugby, er meget velkomne i klubben. For yderligere oplysninger – kontakt: Spørgsmål vedrørende arrangementet: Mansoor Siddiqi Formand E-mail: msi@dhif.dk Spørgsmål vedrørende den vedhæftede artikel: Jon Stribæk-Frandsen Kommunikationsmedarbejder E-mail: jonstribaek@gmail.com Med venlig hilsen Frederiksberg Handicap-Idræt Jesper B. Pedersen Jon Stribæk-Frandsen
Seneste Nyheder
|