| Print side |

Forside | Idrætten | Børn | Elite | Klubber | Aktiviteter | Resultater | Kontakt | Udgivelser | Film

Foto

Britt Drud Sørensen
Britt Drud Sørensen
 

Maratonløb nummer 50

Opdateret d. 11-10-2017

Hvordan føles det at løbe et maratonløb som RaceRunner? Hvordan forbereder man sig? Hvad sker der før, under og efter løbet? Britt Drud Sørensen har sat sig et ambitiøst mål om at nå op på 100 maratonløb inden Campen i 2020, og med HCA Marathon er hun nu halvvejs. I denne artikel fortæller Britt om sit maraton nr. 50. Både før, under og efter løbet.

 

Af Britt Drud Sørensen

 

 

Før løbet

 

Jeg stod op kl. 02:30, men havde været vågen flere gange i løbet af natten. Jeg tog tøj på, lavede morgenmad og aftensmad til turen og pakkede tasken. Gik ned i kælderen og hentede RaceRunneren. Jeg løb ned til station og tog toget kl. 4:46. Der var stille i kupeen. Jeg spiste min medbragte morgenmad. Kom til Roskilde, men det med at komme ud af toget var ikke lige nemt, da dem, der skulle ind i toget ikke kunne vente, til jeg var kommet ud. Til sidst fik jeg placeret RaceRunneren og sat mig på et sæde.

 

Under togturen fra Roskilde til Odense, forberedte jeg mig mentalt til de to omgange af 21,1 km, og hvad jeg skal gøre, når jeg når frem til startområdet. Måden, jeg gør det på, er, at finde ind i mig selv og planlægge inde i mit hoved, hvordan jeg skal gøre, når jeg når frem, og indtil løbet bliver skudt i gang.

 

Jeg ankom til Odense station kl. 7:35, og tog elevatoren op i ankomst/afgangshallen. Der var ikke så mange mennesker på dette tidspunkt. Afhentning af startnummer startede kl. 8:00, så det passede super godt sammen, for jeg skulle også lige løbe 3 km, før jeg kom til Odense atletikstadion, hvor start og målområde var.

 

Da jeg kom til start- og målområdet, fik jeg parkeret min RaceRunner og gik ind i Odense Idrætscenter for at hente mit startnummer. Men for at komme til området med udlevering af startnummer, skulle man igennem en masse boder med forskellige løbeartikler såsom løbesko, kompressionsstrømper og solbriller. Jeg kom ned i bunden og stillede mig i den kø, hvor mit startnummer var iblandt. Startnumrene er delt op i kategorier, f.eks. 0 – 500 og 501 – 1000 osv. Jeg havde startnummer 589 og stillede mig i kø for at få min konvolut med startnummer, sikkerhedsnåle til at sætte startnummeret fast på trøjen, svamp til afkøling ved vand i baljer og forskellige brochurer om andre løb. Derudover får man også en løbspose med en løbs-T-shirt.

 

Da jeg havde placeret mit startnummer foran handicapskiltet i plastiklommen, var der en time til start. Jeg gik på wc og fik tisset af og fik smurt mig godt ind med buksefedt i skridtet, så jeg kunne undgå alt for store rifter og samtidig fylde vand i mine to vandflasker, så jeg kunne få fyldt mit drikkesystem fra Profil Design op med vand og de to Hydro taps i fra BodyLab. Efter jeg havde fyldt drikkesystemet op og placeret min proviant i form af vingummi og saltstænger på RaceRunneren, gik jeg tilbage til omklædningen/wc’et for at få fyldt vandflaskerne helt op igen. Til sidst låste jeg min RaceRunner op, lagde låsen i tasken, og så skulle tasken bare afleveres i bagageindleveringen med posen, hvor mit startnummer var på en flap.

 

Med en halv time til starten havde jeg styr på alt. Nu var jeg klar og løb over til startgaden. Der mødte jeg både løbere, jeg kendte, og nogen jeg ikke havde set før. En af dem jeg kender blev glad for at se mig og for at se, at jeg havde godt med proviant med i form af både vand, salt og sødt – og sagde derfor til mig, at

jeg uden problemer kunne klare en etapetur fra Odense til Sorø over to dage en anden gang.

 

 

Under løbet

 

Klokken blev lidt i 10:00, og nedtællingen begyndte. Så lød der et brag fra en pistol, og løbet var sat i gang. I starten skete der ikke så meget, hvor jeg stod, eftersom jeg stod i det bagerste af feltet. Men så kom vi stille og roligt i løb.

 

Jeg startede med at løbe mig op i feltet med det samme. Jeg vidste, at ville jeg have en god tid, så skulle jeg starte med at løbe mig så langt op i feltet som muligt, men dog stadig med respekt for de andre løbere. Da vi var nået et par kilometer ud, blev der bedre plads i feltet. Vi skulle også løbe igennem en P-kælder. Der var steder på de første 10 km, hvor jeg løb lige på den anden side af keglerne langs midterstriben. Skulle der komme et udrykningskøretøj eller lignende, der skulle forbi, så kunne jeg lige løbe ind på den anden side til de andre igen.

 

Der var musik på hele turen. Dér, hvor der ikke var band, der spillede, eller kor der sang, var der private, der havde stillet anlæg op og havde deres egen fest – samtidig med, at vi som løbere kom i stemning og havde lyst til at give den lidt mere gas. På den første omgang af de to var der flest tilskuer. På anden omgang ebbede det lidt ud, men der var stadig nogle tilbage, især inde i bymidten. På første omgang var jeg så heldig at se H. C. Andersen og nogle af hans eventyrfigurer. De hilste på de løbere, der kom forbi. På anden runde så jeg ham ikke, men jeg ved også fra sidste år, at han også var inde og hilse på nogle af løberne, der kommer tidligt ind.

 

Da jeg nåede til anden omgang, stoppede jeg kort op i rundkørslen, hvor jeg også var startet, for at tage min special-T-shirt på, jeg havde lavet til dagen, hvor der på brystet stod: #HvorSværtKanDetVære. På ryggen stod der: ”Jeg har Cerebral Parese og er RaceRunning Maratonløber HCA Maraton – Mit maraton nr. 50” – sammen med et nærbillede af mig fra sidste års HCA Maraton og under billedet stod #HvorSværtKanDetVære. Denne T-shirt havde jeg lavede for at sætte fokus på, at jeg var i gang med mit maraton nr. 50, og at man som handicappet godt kan gøre vanvittige ting og sætte sig store mål.

 

På anden omgang var der bedre plads, da der løb mange fra, som var ude på en halvmaraton. Jeg blev også bemærket af en kommentator, der stod ude ved startportalen. Her blev det sagt, at det var et imponerende løb af løber nummer 589, og at jeg skulle huske at få noget energi. Ved ikke om han havde hørt fra nogle af depotpasserne, at jeg ikke gik i depot før 15 km på første omgang, men jeg var ikke bekymret, for jeg havde både sportsdrik/energidrik, saltstænger og sukker med i form af vingummier. En halv banan kan jeg normalt ikke undvære, når jeg først er forbi de 10 km. Ved 10 km-depotet kunne jeg bare ikke overskue, hvor bananerne var, så derfor blev det først ved 15 km og frem til de 40 km, jeg fik en ½ banan for hver 5. km.

 

Ude på anden omgang kunne jeg godt mærke, at jeg på første omgang havde brugt meget energi på at komme op i feltet, og at jeg måtte bremse op i mit tempo på første omgang for ikke at løbe de andre løbere ned. Men på trods af at jeg havde brugt meget energi på første omgang, så lykkedes det mig at løbe mig lidt længere op i feltet.

 

Da jeg løb ind på Odense Atletikstadion, efter jeg havde været ude på anden omgang, kunne man hører den gode stemning. Der blev heppet på mig, da jeg løb ind, og jeg havde lyst til at give den lidt ekstra gas på det sidste stykke.

 

 

Efter løbet

 

Efter 3 timer 37 minutter og 28 sekunder (på uret) kom jeg ind over målstregen. Jeg var træt, men super glad for at have gennemført endnu et maraton. Nu kunne jeg sige, at jeg begynder at tælle nedad, eftersom jeg nu har løbet mit maraton nr. 50 og derved ”kun” har halvdelen tilbage. Jeg havde hørt mange af dem, der har gennemført 100 maraton eller mere sige, at det var specielt at løbe nr. 50, og det må jeg give dem ret i. For bare tanken om at man ”kun” har halvdelen tilbage, den er helt speciel. Det er en følelse, det er svær at forklare. Den skal opleves på egen krop, før man forstår den.

 

Efter jeg var kommet over målstregen og sundet mig lidt henne ved hegnet, gik jeg til måldepotet og fik lidt indenbords i form af en øl, Jolly time, æble, myslibar m.m. Efter jeg havde været der lidt og snakket med nogle af de andre løbere, jeg kender, gik jeg ind og hentede min bagage og gik i bad. Da jeg var færdig med badet, løb jeg tilbage til Odense Banegård og tog toget hjem.

 

Da jeg nåede til Kalundborg med toget og havde løbet det sidste stykke hjem til mig selv, var klokken blevet 20:30, og da var det på hovedet i seng, for jeg var lige ved at skvatte sammen af træthed. Både fysisk og kognitivt.   

 

Min nettotid blev 03:33:33. En superfin tid - kun 1 sekund fra en personlig rekord!

 

 

Hvorfor skal man vælge HCA Maraton?

 

HCA Maraton er et rigtig godt løb for RaceRunnere at begynde med. Der er god plads på ruten og i depoterne, hvor der lange borde med vand, energi og frugt (typisk banan), og der er en god stemning i depoterne. Det er desuden et løb, hvor ruten er lukket for trafik, og der er distancer på 10 km, halvmaraton (21,1 km) og Helmaraton (42,2 km).


Seneste Nyheder

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Støtteforeningen
Royal Run med masser af RaceRunnere til start
Maratonløb nr. 80 – et specielt antal at runde
Tre danske atleter udtaget til VM i Dubai
Kom og prøv-dag i Vejle den 26. maj
 

Genveje

RR Camp logo 2019 web

Støtteforeningen for RaceRunning Danmark

RaceRunning Facebook International

CPISRA

RaceRunning in English

Sponsorer

Via Biler Logo

RaceRunning Danmark - msi@dhif.dk -Betty Nansens Allé 57, 2. tv., 2000 Frederiksberg - 4084 2457
  |  Har du nyheder til hjemmesiden, skriv til webmasteren - msi@parasport.dk  |  
Page in english