| Print side |

Forside | Idrætten | Børn | Elite | Klubber | Aktiviteter | Resultater | Kontakt | Udgivelser | Film

Foto

 

Kom og prøv-dag i Vejle den 26. maj

Opdateret d. 23-04-2019

Invitation til Kom og prøv-dag for Atletik og RaceRunning,
søndag den 26. maj 2019 kl. 11 på Vejle Atletik Stadion

 

Vejle IF har de seneste par år haft atletik og RaceRunning for para-atleter som en ugentlig aktivitet og er interesseret i at få flere til at deltage i dette aktivitetstilbud. RaceRunning har to grupper: Begge grupper træner søndag: Børnegruppen fra 10-11 og voksengruppen fra 10.30-11.30. Atletik træner om tirsdagen, hvor den yngste børnegruppe (7-9 år) træner fra 18-19 og de ældre (10+) fra 17.30-19.

 

Derfor afholder vi i samarbejde med para-atletikken i Danmark en Kom og Prøv-dag, hvor du er velkommen til at komme og prøve atletik og RaceRunning.

 

For nye som ikke ved hvad RaceRunning er, kan det beskrives således: RaceRunning er en innovativ idræt for handicappede med hæmmet balance. En RaceRunner er en specialbygget 3-hjulet ”løbecykel” uden pedaler, hvorpå balancen ikke er et problem. Derfor er RaceRunning en oplagt idrætsmulighed for blandt andet spastikere, gigtramte og amputerede. Idrætten giver handicappede, der til daglig kun kan komme rundt i elektrisk kørestol, manuel kørestol eller gangrollator, mulighed for at bevæge sig rundt ved egen kraft og giver selv de sværest handicappede en følelse af at bevæge sig frit og løbe.

 

Vi stiller cykler til rådighed for afprøvning, og derfor er det vigtigt, at du ved tilmelding også skriver, hvor høj du er, så vi har de rigtige RaceRunnere med.

 

Atletikken er en meget bred sportsgren og dermed favner den mange forskellige talenter. Her har du muligheden for at prøve kræfter af med kast, spring og forskellige discanser af løb. Vi stiller de forskellige redskaber til rådighed. Vejle IF byder på en let frokost efter træningen.


Sted:
Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle
Dato: 26. maj 2019

Program:
- 11.00 – Velkomst
- 11.10 – Afprøvning og indstilling af RaceRunner samt opvarmning til diverse discipliner
- 11.45 – Træning
- 12.30 – Pause
- 12.45 – Træning og konkurrence med RaceRunning landsholdet
- 13.30 – Landsholdet fortæller om de oplevelser de har med i bagagen
- 14.00 – En let frokost og afslutning

Ved tilmelding til Kom og Prøv den 26. maj 2019 skal vi bruge navn og højde, samt om du er El-stols eller manuel kørestolsbuger og hvilke aktiviteter du gerne vil afprøve kræfter med inden for atletikken, så vi har de rigtige redskaber med på dagen.

 

Tilmeldingen kan ske til Anne Svanvig – mail: annesvanvig@gmail.com senest den 18. maj 2019

 

Er der spørgsmål, eller ønskes der yderligere uddybning af ovenstående, kan dette ske hos Line Vacker – mobil: 42 25 76 20.

 

Vi ser frem til at se dig den 26. maj 2019 kl. 11 på Vejle Atletik Stadion


Med venlig hilsen Vejle IF


Seneste Nyheder

Tre danske atleter udtaget til VM i Dubai
Kom og prøv-dag i Vejle den 26. maj
Åben træningssamling i Herning
Kom og prøv-dag i Esbjerg den 27. april
Flotte danske RaceRunning-resultater i Dubai
 

Genveje

Camp & Cup 2018

Støtteforeningen for RaceRunning Danmark

RaceRunning Facebook International

CPISRA

RaceRunning in English

Sponsorer

Via Biler Logo

RaceRunning Danmark - msi@dhif.dk -Betty Nansens Allé 57, 2. tv., 2000 Frederiksberg - 4084 2457
  |  Har du nyheder til hjemmesiden, skriv til webmasteren - msi@parasport.dk  |  
Page in english